top of page

Om mig

Mette Bjørneboe Peters

Min uddannelse som neuropsykoligisk coach & mentaltræner

Jeg er internationalt certificeret ICI coach med uddannelse fra EmpowerMind i 2018. I 2019 færdiggjorde jeg en overbygningsuddannelse som neuropsykologisk coach og mentaltræner samme sted. 

Da jeg tror på, at egen erfaring er en vigtig forudsætning for at kunne bruge mine faglige kompetencer optimalt, så dyrker jeg selv mentaltræning løbende og sparrer med en ekstern coach.

 

Jeg arbejder med udgangspunkt i systemisk coaching som helt grundlæggende handler om at sætte fokus på forskellige perspektiver i relationen mellem fokuspersonen - dig - og dine udfordringer. På den måde skabes der flere forståelser og muligheder, der kan nuancere dit tankesæt, skabe helt nye tanker og ny handlekraft, der støtter din udvikling fremad.

Min baggrund

Jeg er uddannet Cand. Mag. i Musikvidenskab og Kulturformidling fra Københavns Universitet i 2008. Sideløbende med min uddannelse arbejdede jeg bag og omkring scenen på Folketeatret og Det Ny Teater. Jeg har også selv stået på scenen som sangerinde i diverse bands frem til 2005.


I 2009 blev jeg ansat af Koda som medlemskonsulent for danske sangskrivere/komponister. Her har jeg vejledt Kodas medlemmer i alt fra forvaltning af musikrettigheder til karriere- og brancherelaterede spørgsmål. Som ansvarlig for Kodas seminarer har jeg stået for at skabe flere hundrede seminarer og kurser om sangskrivning, musikudgivelse, fundraising, markedsføring, karrierestrategi og meget mere. I 2023-2024 arbejdede jeg som repræsentant for Koda i Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling med undersøgelsen 'When Music Speaks: Mental Health and Next Steps in the Danish Music Industry'.

bottom of page