Om coachinG & neuropsykologisk coaching
Betegnelsen coaching bruges i dag om en bred vifte af retninger inden for samtale, terapi og sparring, der praktiseres af såvel uddannede som selvbestaltede coaches. Derfor kan det være svært at navigere i den overordnede definition på: Hvad er coaching? Og dermed også: Hvad er en kvalificeret coach? Her er et par stikord, som forhåbentlig kan guide dig i retning af et svar på de spørgsmål.
Hvad er coaching?
Overordnet set er coaching en professionel samtaleform, hvor coachen ved hjælp af åbne, kraftfulde og udfordrende spørgsmål sætter rammerne for en forandringsproces hen imod mål, som du definerer. I denne proces arbejdes der blandt andet med målsætning, værdier, identificering af støttende og begrænsende overbevisninger – og ikke mindst vejen til handling hen imod målet. Selve coachingen foregår typisk ansigt til ansigt, men kan også gøres for eksempel telefonisk eller via videoopkald. En session varer typisk ca. 60 minutter. Coachens rolle i samtalen er at lytte og spørge ud fra et neutralt og ikke-tolkende eller dømmende perspektiv, som giver dig mulighed for upåvirket refleksion, der igen fører dig til at drage dine egne konklusioner. Antagelsen er, at du som fokusperson kender dine udfordringer bedst og dermed også de løsninger, som det giver bedst mening for dig at vælge. Hermed sikres størst mulig garanti for vedholdenhed og retning i forandringsprocessen
Hvad er Neuropsykologisk coaching?
Neurocoaching er udtryk for coaching med integrerede neurale nedslag, hvilket kan beskrives som visualiseringer.
Visualisering er et udbredt og anerkendt redskab, der kan hjælpe dig til at skabe erfaringer med noget, du endnu ikke har oplevet. Som sådan kender din hjerne ikke forskel på reelle og forestillede erfaringer, og det kan vi bruge aktivt på mange måder i coachingen. Det kan for eksempel være med til at tydeliggøre dine mål og vejen derhen eller understøtte arbejdet med en ønsket korrigerende adfærd, såsom brud med vaner i handling og tankemønstre. På den måde bliver det lettere for dig at holde fokus og retning mod målet – for du har allerede oplevet det.
Læs mere om, hvordan vi kan udnytte vores hjernes måde at arbejde på til at nå vores mål under afsnittet Mentaltræning.
Hvem kan have gavn af coaching?
I princippet kan alle, der har et reelt ønske om forandring, have gavn af coaching.
Hvor målet kan være uformuleret ved coachingforløbets start eller skifte undervejs, så er den absolutte forudsætning for, at noget kommer til at ske, at du virkelig ønsker det. Det kan virke som en selvfølgelighed, men ofte ligger der uformulerede fordele ved at opretholde en tilstand af status quo, som kan vise sig at være stærkere end ønsket om forandring. Og hvor accept mere end forandring viser sig at være målet. I så fald kan coachingen ende med at have et helt andet resultat end det forventede.
Der kan opstå tilfælde, hvor en coach må henvise til anden terapi eller behandling. Det kan for eksempel være i forbindelse med håndtering af svære psykiske lidelser, som kræver specialiseret viden.
Hvad er forskellen på coaching og rådgivning?
I coaching indgår ikke rådgivning – det vil sige, at coachen hverken ytrer sin egne holdninger eller fortæller dig, hvad du bør gøre. Dette er afgørende for at skabe et neutralt rum, hvor du kan tænke og tale frit uden påvirkninger udefra. Kun på dén måde kan du være sikker på, at de overbevisninger, følelser og mål, der kommer frem under sessionerne, udspringer fra dig selv.
Det kan sagtens være, at du under dit coachingforløb erfarer, at du også har brug for konkret rådgivning inden for et specifikt område, som skal hjælpe dig til at nå dit mål – og måske har din coach endda viden om lige netop dette. Her er det er vigtigt at skille de to ting ad. Ønsker du rådgivning af din coach på et specifikt fagområde, så vælg enten dette i stedet for coaching eller efter endt coachingforløb.
Hvad er forskellen på coaching og psykoterapi?
Der opstår ofte stor begrebsforvirring i forsøget på at definere forskellen mellem coaching og psykoterapi. Måske ikke så underligt, da der er en del lighedspunkter – særligt når det gælder såkaldt ”life coaching” – men alligevel er der visse afgørende forskelle. At gøre fuldt rede for alle forskelle og ligheder er for omfattende at gøre her, men jeg vil nævne et par vigtige hovedpunkter.
I psykoterapien vil behandleren oftest være betegnet psykolog eller psykoterapeut. Hvor titlen ”psykolog” er knyttet til en bestemt videregående uddannelse, så er titlen ”psykoterapeut” ikke beskyttet – det vil sige ikke forbundet med krav om uddannelse, specifikt eller i det hele taget.
I coaching vil behandleren tit blive betegnet coach eller sparringspartner. Ingen af disse titler er beskyttede og bruges i et utal af forskellige sammenhænge, der ikke er forbundet med terapeutisk coaching. Særligt titlen ”coach” er over de sidste 10 til 15 år blevet en attraktiv betegnelse for alt, der omfatter ikke bare coaching, men også rådgivning og undervisning. Der vil derfor ligge en opgave for dig i at undersøge, hvem der tilbyder reel coaching.
En psykiater kan ordinere visse former for medicin i forbindelse med sine behandlinger. Det kan hverken psykologen, psykoterapeuten eller coachen.
I psykoterapien tages der oftest udgangspunkt i en specialiseret viden om bestemte mentale udfordringer eller lidelser, som ud over at være den lyttende og spørgende også kan sætte behandleren i en diagnosticerende, tolkende og rådgivende rolle. I modsætning hertil er udgangspunktet for coaching at skabe en ramme for lærings- og forandringsprocesser uanset samtaleemne, og coachens primære rolle er at lytte og spørge. Med fokus på proces frem for indhold vil coachen bruge simple og kraftfulde spørgsmål med det formål at skabe refleksion hos fokuspersonen, så denne selv bliver i stand til at formulere udfordringer og løsninger. Det betyder ikke, at arbejdet foregår på overfladen. Den ligefremme tilgang er et bevidst greb, som først og fremmest handler om at skabe et flow og en gennemskuelighed i samtalen, der giver fokuspersonen afsæt til at tænke og tale fra et umiddelbart og ucensureret sted i sig selv. Rådgivning optræder ikke i coaching.
I retorikken adskiller psykoterapi og coaching sig også ved, at psykoterapien vil tage afsæt i ”løsningen af et problem”, mens coaching vil fokusere på at ”nå et mål”. De forholder sig begge til både årsag, konsekvens og løsning, men tiden brugt på henholdsvis det ene og det andet vil tit være forskellig. Man kan sige, at hvor drivkraften til forandring af den nuværende situation i psykoterapien primært søges i en udvidet forståelse af problemet, så søges den i coaching primært i et positivt formuleret mål.
Både i psykoterapi og i coaching er der tavshedspligt med få undtagelser i henhold til loven.
Hvor behandlingsperioden for psykoterapi strækker sig fra enkelte sessioner i en kort periode til mange sessioner over flere år, vil et coachingforløb typisk vare tre til fem sessioner over ca. tre til seks måneder år.
Der er som sagt mange flere nuancer i forskellene og lighederne mellem psykoterapi og coaching. Her skraber vi kun lige i overfladen, men forhåbentlig har du fået et lille indblik i hver af de to.
.